Lyngby-Taarbæk Avis nr. 18-2026 - Avis - Side 32
32
E
N
V Rosporten førte Bitten og Max sammen –
A
N
nu fejrer de krondiamantbryllup
Lyngby-Taarbæk Avis Nr. 18. - 1. november 2026
Den 4. november har Bitten og Max
været gift i 65 år. Rosporten bragte
dem sammen, og gennem alle årene
har parret bevaret deres tilknytning til
Lyngby.
Da Bitten og Max trådte ud af Christianskirken i Lyngby som nygifte
den 4. november 1961, blev de mødt
af en æresport af årer. Roere fra
blandt andre Lyngby Dame Roklub,
Lyngby Roklub og Københavns Roklub stod klar for at fejre parret efter
rosportens tradition.
Det var netop gennem rosporten, at
de havde mødt hinanden. Siden blev
Lyngby Sø og Bagsværd Sø gennem
mange år rammerne om træning, motionsroning og kaproning.
Max var aktiv kap- og veteranroer,
mens Bitten engagerede sig som o昀케cial og i en periode var næstformand
i Lyngby Dame Roklub. Her har hun
været medlem siden 1956.
Parret har boet i Lyngby gennem hele
ægteskabet. Efterhånden som familien voksede, 昀氀yttede de for at få mere
plads, men det lykkedes dem hver
gang at 昀椀nde et hjem i lokalområdet.
Et andet fast holdepunkt blev sommerhuset i Rågeleje, som de selv
byggede. Her tilbragte de mange
weekender og ferier med deres to
sønner. Senere kom svigerdøtre og
børnebørn til, og sommerhuset har
gennem årene været et samlingssted
for hele familien.
I dag bor Bitten og Max fortsat i deres rækkehus på Kornagervej, hvor
de klarer hjemmet og hverdagen uden
hjælp. De praktiske opgaver falder
ikke længere helt så let som tidligere,
men med fælles kræfter får de hverdagen til at fungere.
– Det går jo – det skal det jo, som
Bitten siger.
Krondiamantbrylluppet fejres den
kommende søndag med en familiefrokost, hvor parrets to sønner, svigerdøtre og 昀椀re børnebørn samles.
Med udsigt over Bagsværd Sø bliver
der mulighed for at genkalde sig minder fra både rosporten og de mange
år sammen som familie.