Lyngby-Taarbæk Avis nr. 2-2026 - Avis - Side 3
LYNGBY-TAARBÆK AVIS NR. 2. - 1. 2. FEBRUAR 2026
Hans-Jørgen Bundgaard.
Sne, tøndeslagning og kærlighed i
luften
Der er nu kun en måned tilbage af
vinteren ifølge kalenderen – og vinter, det har vi haft. Sne og kulde har
budt tra昀椀kken på udfordringer, men
når solen står højt på himlen, er det
svært ikke at lade sig imponere over
synet af det hvide landskab. Vinteren
kan være både besværlig og betagende på samme tid.
Kulde og sne hænger for mange tæt
sammen med fastelavn, og den tid
nærmer sig hastigt. I vores onlineavis har vi som altid en oversigt over
de mange fastelavnsarrangementer
rundt omkring i kommunen. De er så
talrige, at vi ikke kan give dem alle
spalteplads i den trykte avis – men
derfor kan vi godt give lidt baggrund
for den tradition, der hvert år får børnene til at 昀椀nde kostumerne frem og
svinge køllen.
Fra fasten til festen
Fastelavn stammer fra det plattyske
Side 3
Fastelabend – “aftenen før fasten”. I
den katolske tid markerede fasten 40
dage med afholdenhed fra kød, fed
mad og fest. Fastelavn blev derfor
den sidste store anledning til at more
sig, spise godt og give den gas, inden
alvoren satte ind.
del af traditionen har i højere grad
fundet sin plads ved Halloween,
hvor “slik eller ballade” har taget
over.
I middelalderen var fastelavn langt
fra kun en børnefest. Tværtimod var
det ofte en voksenfest med et noget
mere løssluppent – og til tider voldsomt – præg. Man klædte sig ud,
vendte samfundets roller på hovedet
og forsøgte symbolsk at drive det
onde bort. Den mest kendte skik var
“at slå katten af tønden”, hvor der –
set med nutidens øjne – på brutal vis
faktisk var en levende kat i tønden.
Både fastelavn og Halloween har et
strejf af det lettere voldsomme over
sig – selvom det er for børn. Ved fastelavn smadrer man tønder, og ved
Halloween klæder man sig ud for at
se uhyggelig ud og skræmme folk.
Fælles for dem begge er også, at de
foregår i mørke og kolde perioder.
Og ja – jo mørkere det er, jo mere
uhyggeligt kan det føles.
Fra kat til karameller
Heldigvis har tiderne ændret sig.
Den levende kat er for længst blevet
erstattet af en katte昀椀gur, og tønden er
i dag fyldt med slik. Fokus er 昀氀yttet
fra voksne til børn, og fastelavn er
blevet en hyggelig tradition med udklædning, tøndeslagning, fastelavnsboller og kåring af kattekonger og
-dronninger.
Fastelavn er i høj grad forbeholdt de
mindre børn. Og selvom fastelavn
på mange måder er blevet overhalet
indenom af Halloween, er der stadig
noget helt særligt dansk over traditionen – ikke mindst det, at man slår
katten af tønden og belønnes med
slik.
Tidligere gik børn rundt og raslede
efter mønter fra dør til dør, men mønter er der ikke mange af i dag. Den
Lidt uhyggeligt – men mest hyggeligt
Men det uhyggelige overskygges
i dag af noget langt vigtigere: fællesskabet. Børnene elsker det. Og
selvom det kan være lidt af en udfordring at få en prinsessekjole uden
på en vinterjakke – eller et ridderkostume til at fungere sammen med
en tyk trøje – så lykkes det næsten
altid.
Fastelavn møder Valentinsdag
I år falder fastelavn sammen med
Valentinsdag - i hvertfald i samme
weekend, og det er med til at sætte
ekstra fokus på det hyggelige og
kærlige budskab midt i vinterkulden.
Kærlighed, fællesskab og grin vejer
tungere end både sne og frost.
Uanset hvad man er mest til, vil vi
på redaktionen ønske alle en rigtig
hyggelig fastelavn – og en lige så
hyggelig Valentinsdag.
