Lyngby-Taarbæk Avis nr. 8 - 2016 - Flipbook - Page 17
Virum-Sorgenfri Avis • 16. november 2025
Side 17
Galleri Sonja gæster Greens Boghandel – en sanselig
vinteroplevelse på Sorgenfri Torv
Af Hans-Jørgen Bundgaard
Mens vinterkulden sænker sig over
Bornholm, lukker Galleri Sonja for
sæsonen i Allinge – men kun for en
stund. For nu slår galleriet dørene op
i nye, charmerende rammer på Sorgenfri Torv i det traditionsrige Greens
Boghandel, Thiemers Magasins nyeste
skud på stammen.
Åbent frem til jul
Efter åbningen holder udstillingen
åbent helt frem til den 23. december –
mandag til torsdag kl. 10–18 og fredag
til søndag kl. 10–16. Her kan besøgende opleve et smukt kurateret udvalg af
kunstværker, design og gaveidéer i en
stemningsfuld oase midt i Sorgenfri
Torvs arkitektoniske rammer.
En historisk og æstetisk ramme
Sorgenfri Torv er en arkitektonisk perle fra 1950’erne – et velgennemtænkt
byområde med menneskevenlige rammer og kvalitetsmaterialer, der skaber
en særlig atmosfære. I Greens Bog-
handels lokaler med smukt interiør i
Oregon pine har Galleri Sonja skabt
en ny fortolkning af gallerirummet,
hvor kunst og æstetik forenes med
hverdagslivets poesi.
Der præsenteres værker af både
kendte og nye kunstnere – heriblandt
også bidrag fra Bornholm og Japan –
og udstillingen rummer rig mulighed
for at 昀椀nde unikke og inspirerende
julegaver.
Kuhlaukoret inviterer til stemningsfulde julekoncerter
i Kgs. Lyngby
Af Hans-Jørgen Bundgaard
Julen nærmer sig, og Kuhlaukoret er
klar til at sprede varme og musikalsk
glæde ved deres to traditionsrige
julekoncerter. Under ledelse af dirigent Carsten Holbek og med den
talentfulde pianist Nadia Okrusko
ved klaveret, inviterer koret til gratis
koncerter, hvor publikum kan nyde
både klassisk kormusik og velkendte
julesange – og endda synge med.
Første julekoncert – søndag den 7.
december kl. 14.00
Første koncert 昀椀nder sted i Fennebergsalen på Stadsbiblioteket i Kgs.
Lyngby, Lyngby Hovedgade 28. Her
præsenterer Kuhlaukoret et varieret
program med værker af blandt andre
Edward Elgar, Franz Gruber, Amanda McBroom og Michael Bojesen.
Nadia Okrusko medvirker både som
akkompagnatør og solist. Publikum
inviteres til at synge med på udvalgte
fællessange og salmer – en tradition,
der er med til at gøre koncerten ekstra nærværende og hyggelig.
Anden julekoncert – mandag den 8.
december kl. 19.30
Dagen efter gentager Kuhlaukoret
succesen, denne gang i stemningsfulde rammer i Christianskirken,
Chr. X’s Allé 120. Programmet
byder igen på smukke juletoner og
klassiske korstykker – alt fremført
med stor musikalitet og juleånd.