Virum-Sorgenfri Avis nr. 13 - 2026 - Flipbook - Page 34
34
Lyngby-Taarbæk Avis nr. 13. - 16.august 2026
TO UNGE KVINDER sad bag mig
i bussen, den ene tilsyneladende ret
nygift, for hun fortalte sin veninde:
-Nu ved jeg, hvordan mænd skal
behandles.
-Hvodd´n? spurgte veninden.
- Nøjagtig ligesom en hund. Du ved
tre måltider om dagen, masser af
klem og kærtegn, og en laaang snor.
HER UNDER MYGGEPLAGEN vi
har haft i år, kom jeg tanke om, hvad
det er man giver myggebørnene som
førstepræmie ved konkurrencer i
myggesamfundene.
Jo, naturligvis en hel eftermiddag i en
NUDISTLEJR.
MIN KVINDELIGE TANDLÆGE
fortalte mig om en oplevelse, hun
havde haft; mens jeg sad der i stolen,
med munden fuld af vat tamponer, en
suger og mindst ti 昀椀ngre i munden.
Hun fortalte, at hun havde haft besøg
af en dreng, der for første gang i sit
liv var hos tandlæge. Han sad betuttet
og kikkede rundt, da han med næsten
tårer i øjnene spurgte:
-Jeg... jeg kunne ved ikke få klippet
negle i stedet for????
se, at der igen var tyndet godt ud af
æbler - og at der var endda sat en
tilføjelse til hans skilt. Der stod:
Men han sladrer ikke.
MAREN VAR KENDT i byen for at
være en lidt skrap kone, og hendes
mand var desværre netop død.
Præsten tog ud til hende efter begravelsen for at trøste hende lidt, og da
de sad bænket omkring en kop ka昀昀e,
da han sagde:
-Det må have været et hårdt slag,
Maren.
-Nå-ehh, jeg tjattede da bare lidt til
ham.
EN PRÆST HAVDE ET dejligt æbletræ, som de omkringboende børn
var ret glade for, ja mere glade end
præsten syntes om, så han satte derfor et skilt op i træet, hvorpå der stod:
Herren ser alt.
Næste dag opdagede han overraskel-
FORLEDEN VAR JEG på besøg hos
gode venner, og sad et øjeblik alene
med husets 7-årige søn, mens hans
forældre var i køkkenet efter ka昀昀e og
brød, og jeg spurgte ham, hvilken af
hans to søstre han bedst kunne lide?
-Det tør jeg ikke sige, lød hans
prompte svar, for så tæver Anne mig.
ANNI EN SØD LILLE PIGE kom ud
i køkkenet til sin mor.
-Mor, kan du huske den vase på bordet i stuen, som du altid var så nervøs
for, at jeg skulle slå den i stykker?
-Ja, lille Anni.
-Mor, du behøver ikke være nervøs
længere....
VI STOD NOGLE STYKKER og
ventede på bussen, og for at få ventetiden til at gå lidt hurtigere, spurgte
jeg en lille dreng, der også stod og
ventede:
-Hvor gammel er du, min ven?
-Jeg er i den vanskelige alder, lød
det forbavsende svar fra drengen, der
昀椀k mig lidt ud af ligevægt en
kort tid.
-Hvad mener du med det? spurgte
jeg videre.
-Jo, jeg er for stor til at græde, og for
lille til at bande.
Heldigvis kom bussen i det samme.
DU, SAGDE GURLI MARGRETHE
til sin mand, der står her i bogen, at
”eftertryk er forbudt”,
hvad betyder det egentlig?
-Åh, svarede han, det er ligesom, når
Maren siger, ”Ikke mine ord igen”.
