Virum-Sorgenfri Avis nr. 7 - 2026 - Flipbook - Page 20
Side 20
LYNGBY-TAARBÆK AVIS NR. 4. - 1-3 marts 2026
Han sendte modstandsgruppe i koncentrationslejr.
Af Jens Ul昀昀- Møller
I Lyngby-bogen 2025 omtalte jeg at
en Ventegruppe i Virum blev angivet
af en stikker, og artiklen blev venligt
omtalt i Virum-Sorgenfri Avis sidste
år!
Jeg har i mellemtiden fundet frem til
ved at studere Ib Birkedal Hansen
Gruppens retssag, informationer om
en anden gruppe i Lyngby, der blev
angivet til Gestapo, som torturerede
Dem til at angive andre sabotører,
iblandt dem Virum modstandsgruppen.
Læs hele historien her:
Vandstanden genoprettes
Af Hans-Jørgen Bundgaard
Arbejdet med at genoprette vandstanden i Lyngby Sø og Bagsværd Sø er
nu gået i gang. Projektet skal bringe
vandstanden tilbage til det niveau, der
er fastsat i regulativet for Mølleåen,
efter at den i en årrække har ligget for
lavt.
Den lave vandstand har haft negative
konsekvenser for den sårbare natur i
Lyngby Åmose, hvor våde naturtyper
og sjældne planter er afhængige af
stabile og tilstrækkelige vandforhold.
Midlertidigt mere våde stier
Genhævningen af vandstanden vil i
perioder betyde ekstra våde og oversvømmede stier i området omkring
Åmosen. Området benyttes dagligt
af både gående og cyklister, og der
opfordres derfor til at tage særlige
hensyn i den kommende tid.
Blandt de generelle anbefalinger
er:
At man bliver på stierne, også selv
om de er våde. Flere steder 昀椀ndes
bundløse grøfter langs stierne.
At man respekterer eventuelle afspærringer. Kommunens driftsafdeling overvåger løbende forholdene
og lukker stier, hvis de vurderes for
farlige.
At man overvejer sit fodtøj, da vandtæt beklædning i perioder kan være
nødvendig for at færdes i området.
Et vigtigt skridt for biodiversiteten
Formålet med projektet er at beskytte
og styrke biodiversiteten i området.
De våde naturtyper i Åmosen er afhængige af en korrekt vandstand, og
genopretningen skal være med til at
stoppe den negative påvirkning af
naturen.
Der er samtidig afsat midler til etablering af en hævet træsti – en såkaldt
boardwalk – mellem Nybro og Prinsessestien. Projekteringen er i gang,
og den nye sti forventes etableret i
foråret 2027. Genhævningen af vandstanden igangsættes dog allerede nu,
da den nuværende situation vurderes
at medføre skade på naturområderne.
Har man spørgsmål til projektet, kan
man kontakte kommunen via e-mail
på natur@ltk.dk.